30 april 2007

Niels og Signe besøg

Endnu et besøg af familien. Denne gang var det brormand Niels og Signe. De brugte det meste af tiden i London, men tog til Brighton hver aften for at overnatte hos mig. I lørdags tog jeg med dem til London, hvor vi shoppede lidt. Dvs. Signe tog på shoppingtur med hendes veninde Louise (bor i London), mens Niels og jeg vandrede lidt rundt i Covent Garden. Tilfældigvis stod vi lige pludselig udenfor Porter House ("How did this happen?"), så vi måtte se os nødsaget til at nedsvælge en pint af deres egen bryg.
Senere mødtes vi med pigerne igen, hvorefter den stod på Hyde Park i sommervarmen. Om aftenen spiste vi på indisk restaurant inden vi vente næsen hjemad igen.

Desværre ingen billeder. Måske kan Niels eller Signe hjælpe mig her ...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

PorterHouse, PorterHouse... det siger mig et eller andet.

---Klaus

Anders sagde ...

Det er et sted for folk med visse symptomer. Som de selv siger: "Drinking problem? Not a problem at the PorterHouse."