28 november 2006

Farewell do

I går var det så tid til at sige farvel til en af volleyklubbens damespillere. Niina har fået job i Holland og flytter senere på ugen. Vi var derfor en snes spillere der mødtes på Rose and Crown pub i Worthing hvorfra turen gik videre til restaurant Mahaan for at få en stærk omgang kylling i karry. Det er åbentbart favoritret nummer et herovre og mindst et par gange i ugen står den på "curry" for mit vedkommende. Culotte derimod er sværere at opdrive, men det er en helt anden historie...
I aften står den på volley igen, men denne gang er det den ugentlige træning, der foregår på en skole i Worthing.

26 november 2006

Min Brighton blog

Det er så min allerførste blog. Hensigten med denne blog er at familie og venner hjemme i Danmark kan følge lidt med i hvad jeg går og laver her i Brighton. Nu har jeg jo snart boet her i 3 måneder og i den tid er der sket meget og jeg har oplevet en del. Nyt arbejde, ny volleyklub, ny lejlighed og en masse nye bekendtskaber. Alle disse oplevelser vil jeg gerne dele med jer.

Jeg vil ikke give jer et resume af mine oplevelser de sidste 3 måneder, men istedet starte en blog fra idag, som jeg håber I vil følge lidt med i.