10 december 2006

London


Lørdag var jeg i London for at møde Ivan og Lea. Billedet er fra Buckingham palace, hvor Ivan og Lea poserer foran Victoria Memorial. Vi havde lige netop overværet vagtskiftet. Som I kan se var vejret for en gangs skyld rigtig godt, så vi havde en hyggelig dag med oseri i Covent Garden og et kig på the Tower ved aftenstid. Det kan helt klart anbefales tage tage til London i julemåneden; folk er glade og der er en helt speciel stemning.
Vi gik også forbi min gamle arbejdsplads restaurant "Mezzo" i Londons Soho. Jeg måtte erkende at de har skiftet navn (hedder nu "Meza" i overetagen og "Floridita" i kælderen), menu og interiør, så der er sket en del de sidste 10 år...

Om aftenen så vi musicalen "cabaret", der handler om en flok løsslupne bohemekunstneres trange kår under nazisternes indtog i 1930'ernes Berlin. Det er en rigtig god musical, specielt fordi den, ulig mange musicals, faktisk har en historie at fortælle.

Ingen kommentarer: